messeweb.dk
Den Personalepolitiske Messe
Her er du: Forside / Emner / Om messen / Tidligere messer / Den Personalepolitiske Messe 2004 / Om messen 2004
Om messen 2004

Den Personalepolitiske Messe 2004 'En god og attraktiv arbejdsplads'
- Viden, Visioner, Værktøjer


Danmarks største messe om personalepolitik i amter og kommuner i Bella Center, København den 2. juni 2004. Det Personalepolitiske Forum inviterer medarbejdere, ledere, tillids-, sikkerheds- og andre organisationsrepræsentanter samt politikere i kommuner og amter, der arbejder med eller har interesse for personalepolitik til messe.
  • Kom og få inspiration til at skabe og vedligeholde en god og attraktiv arbejdsplads i kommuner eller amter.

  • Fyld din vidensbank, få nye visioner og forny din værktøjskasse.

  • Deltag i spændende foredrag, workshops, paneldebatter, værktøjsdemonstrationer, forumteater og udstillinger!


  • Alt sammen i selskab med 4 - 5.000 ligesindede en sommerdag i København for bare kr. 300,-! (inkl. morgenmad og frokost)

    Forhåbentlig bliver denne messe til en lige så stor succes som i 1998 og 2001, hvor der begge gange var 4 - 5.000 deltagere og 90% af deltagerne udtrykte stor tilfredshed med messen:
    'Det bedste var at møde den (amts)kommunale arbejdsplads som helhed, A- og B-side i dialog som ligeværdige samarbejdsparter samt den energi og motivation, der var lagt i arbejdet.'

    'Alt virkede og alle var positive'

    'God ånd og afslappet atmosfære'

    'Mange spændende workshops, bred tilgang til emnet'
    (citaterne er uddrag fra evalueringsrapporten udarbejdet efter messe i 2001)
    Tilmelding til messen kan ske fra den 16. februar. Tilmeldingsfristen er den 16. april.

    Messen har til formål at:
  • Synliggøre de mange personalepolitiske initiativer og projekter, der findes i amter og kommuner i Danmark.

  • Give mulighed for at blive inspireret til det videre arbejde lokalt.

  • Skabe rum for dialog på tværs af amter, kommuner, faggrupper og ansvarsområder.

  • Være et udstillingsvindue for amter og kommuner som moderne og attraktive arbejdspladser.

  • Være et samlingspunkt for udvikling af personalepolitik, hvor repræsentanter fra MED/SU/sikkerhedsorganisationen, ledere, medarbejdere og politikere i amter og kommuner kan mødes.


  • Det overordnede tema er: 'En god og attraktiv arbejdsplads'
    Det Personalepolitiske Forum ønsker med temaet at sende et signal om behovet for, at der skabes gode og attraktive (amts)kommunale arbejdspladser for nuværende og fremtidige medarbejdere.

    Når arbejdspladsen er god, vil medarbejderne også yde en bedre service overfor brugere og borgere.
    En høj kvalitet i det produkt eller den service, som arbejdspladsen og medarbejderen leverer, giver den enkelte medarbejder et højt selvværd og gør arbejdspladsen attraktiv og til et sted, hvor vedkommende gerne vil blive ved med at være ansat. Det er en god cirkel!

    Den gode cirkel vil skabe et attraktivt billede af arbejdspladsen i forhold til de grupper, som amtslige og kommunale arbejdspladser gerne vil tiltrække og fastholde, f.eks. de unge, de nyuddannede, de erfarne medarbejdere eller andre med attraktive ressourcer. Messen vil skabe mulighed for en aktiv dialog om viden, visioner og værktøjer til at skabe eller udvikle en god og attraktiv (amts)kommunal arbejdsplads. Deltagerne skal inspireres til nye idéer og projekter, der gør deres arbejdsplads endnu bedre og mere attraktiv.

    Vi håber at vi ses til messen
    Med venlig hilsen
    Det Personalepolitiske Forum

    Publikation: Invitation - Den Personalepolitiske Messe 2004
    Praktisk info
    >> Læs mere
     



    Tilbage til forrige side

    Genvej til denne side: messeweb.dk/3Z4445691



    Minimessegruppen: Tina Staal, sts@kl.dk, tlf. 3370-3225, KL • Henrik Carlsen, hc@kto.dk, tlf. 3347-0617, KTO • Kim Andreasen, kia@regioner.dk, tlf. 3529-8100, Danske Regioner. messeweb.dk www.personaleweb.dk